Vedtægter.

 

§ 1
Navn og hjemsted

Foreningens navn er Bogbinderskolen Ringe. Hjemsted er Ringe i Faaborg-Midtfyn Kommune.

§ 2
Landsorganisation

Foreningen er medlem af Landforbundet FORA.

§ 3
Formål

Formålet er at udvikle kendskabet til håndbogbinding, kunstnerisk, håndværksmæssigt og historisk gennem undervisning og praktik samt udstillingsvirksomhed og foredrag.

§ 4
Medlemmer

Som medlemmer kan optages enhver, der anerkender formålet med foreningen og betaler kontingent.

§ 5
Generalforsamling

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling holdes hvert år i januar måned. Stemmeret på generalforsamlingen har medlemmer, som er mødt frem på generalforsamlingen. Indkaldelse skal ske med 14 dages varsel.

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte:

  1. Valg af dirigent, referent og stemmetæller.
  2. Formandens beretning om foreningens virksomhed.
  3. Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab med revisionspåtegning.
  4. Vedtagelse af budget.
  5. Fastsættelsen af kontingent.
  6. Indkomne forslag.
  7. Valg af bestyrelsen.
  8. Valg af suppleanter.
  9. Valg af revisor og revisorsuppleant.
  10. Eventuelt

Medlemmer kan fremsætte forslag til bestyrelsen til forhandling på generalforsamlingen. Forslag skal indsendes skriftligt til bestyrelsen senest en uge før generalforsamlingen.

§ 6
Bestyrelse

På generalforsamlingen vælges foreningens bestyrelse. Bestyrelsen vælges hvert år. Bestyrelsen skal bestå af mindst fem personer. Generalforsamlingen vælger formand og kasserer. Bestyrelsen er ansvarlig over for myndighederne for anvendelse af det modtagne tilskud og anviste lokaler m.v. samt for regnskab og dokumentation for virksomheden.

§ 7
Regnskab

Regnskabsåret går fra 1. januar til 31. december. Regnskabet revideres hver år af foreningens revisor ved regnskabsårets afslutning.

§ 8
Kontingent

Kontingent fastsættes af generalforsamlingen.

§ 9
Hæftelse og tegningsret

Bestyrelsen såvel som medlemmer hæfter ikke for foreningens gæld. Foreningen tegnes af formanden og et bestyrelsesmedlem i forening.

§ 10
Vedtægtsændringer

Vedtægter kan ændres med 2/3 flertal på generalforsamlingen, når ændringsforslagene er udsendt sammen med en rettidig udsendt dagsorden.

§ 11
Nedlæggelse af foreningen

Srk. 1 Beslutning om nedlæggelse af foreningen kan kun ske på en normal indvarslet generalforsamling, hvor nedlæggelsen er et selvstændigt punkt på dagsordenen, og hvor mindst to tredjedele af de fremmødte stemmer for nedlæggelsen. Beslutningen skal bekræftes af to tredjedele af fremmødte på en yderligere normalt indvarslet generalforsamling, der tidligst afholdes 14 dage efter den første.

Stk. 2 Ved nedlæggelse af foreningen overgår eventuelle aktiver til beslægtet formål uden for medlemskredsen. Generalforsamlingen træffer beslutning om fordeling af aktiver.

Således vedtaget: Ringe, 4. oktober 2001.

Ændret 24. januar 2008. og 30. januar 2020